Fra Oak Grove, Missouri, til Prior Lake, Minnesota
27. august 1997
Afgang kl. 8.44 am. Ankomst kl. 4.03 pm. -
451 miles
451 miles er langt at køre. Og så siger de endda
på campingpladsen, at der ikke er plads til os på grund af
Labour Day-ferien. Efter ihærdig parlamentering lykkedes det os at
få plads for i aften. Det er nemlig først fra i morgen, der
er optaget. Virkelig gode forretningsmennesker, disse her! Det hjalp, vi
sagde, vi kom fra Danmark. Eller også havde de måske lugtet
lunten. Vi havde overhovedet ikke tænkt os at acceptere et afslag.
Campingpladsen ligger 16 miles fra Henriette i en by der hedder
Shakopee opkaldt efter en lakota høvding, som deltog i et overfald
på hvide i 1862. Den såkaldte Minnesota opstand, hvorunder
cirka 700 hvide blev dræbt. I en straffeekspedition blev 2000 indianere
fanget og 303 af dem blev dødsdømt. Præsident Abraham
Lincoln benådede dog de fleste, men 38 blev hængt i byen Mankato
kun ca. 30 miles syd fra Shakopee. Høvdingen Shakopee flygtede til
Canada sammen med Medicine Bottle og Little Crow. I 1863 blev Medicine
Bottle og Shakopee af forklædte amerikanske soldater drukket berusede
og derpå bedøvet med opium. Herefter blev de bundet til en
hundeslæde og ved vintertid ført over grænsen til fort
Snelling, hvor de begge blev hængt i november 1865. Fort Snelling
er i øvrigt det sted, hvor Henriette og Vauhgn holdt deres bryllupsfest,
juni 1995.
Vi boede på denne campingplads, som i øvrigt er den samme
vi var på i 1995, sammen med Morten, Malene og Sebastian, i tre dage,
inden vi invaderede Henriette og Vaughns græsplæne. Den første
nat var pladsen, våd og skæv, men de 2 næste nætter
havde vi allernådigst fået en virkelig dejlig plads, godt nok
op ad hegnet, der omgiver pladsen, og godt nok lige ved indkørslen
til campingpladsen, men den var med blødt, grønt og dejligt
græs og med mulighed for lidt skygge.
Det eneste sted på vores tur, hvor baderummene har været
overfyldte. Det er Labour Day og samtidig afholdes en Middelalder Festival
i byen, og det ser ud til, at alle de optrædende har bestemt sig
til, at de skal bo på denne campingplads. De er alle steder i deres
lange kjoler og spraglede dragter, og det ta’r åbenbart meget lang
tid at bade og lægge make.up, man kan enten vente med at tage bad
til de er ude af vagten, eller man kan lade være med at bade!
Fredag og lørdag tilbragte vi i Minneapolis og mest
i downtown, hvor vi blandt andet besøgte boghandleren over alle
boghandlere: Barnes and Noble.
Vi brugte også megen tid på at få købt
alt det, vi absolut måtte have med hjem til Danmark. Hårshampoo,
cd’ere, pandekagemel, sirup og meget andet livsnødvendigt.
Og så er ringen sluttet. Shakopee, Prior Lake, Mystic
Lake, alle steder lige rundt om vores familie. Ved Mystic Lake, et stenkast
fra Prior Lake, Minnesota, bor mdawakanton stammen. En stamme på
et par hundrede mennesker, flere er der ikke tilbage efter den store opstand
i 1862. Disse få indianere har monopol på kasinodrift i dette
reservat. Historien om kasinodrift og indianernes nye måde at opretholde
stammen og livet er følgende:
I et county (amt) nordpå i Minnesota i begyndelsen af
1980’erne skulle der anlægges en pipeline igennem et hjørne
af reservatet. Som kompensation krævede indianerstammen en stor hjørneejendom
midt på hovedstrøget i Duluth. Aftalen blev underskrevet,
og ejendommen var dermed et reservat i juridisk forstand. Stammen indrettede
spillekasino i hele huset, og det blev hurtigt en god forretning.
Men man måtte ikke spille Black Jack, derfor blev der
spillet bingo. Men opfandt et spil, der lignede Black Jack – billedkortene
og esserne blev erstattet med tal, og når en spiller så fik
21, råbte han ”Bingo”. Ifølge hvid jura var det ikke Black
Jack.
I begyndelsen af 1980’erne startede kontroverserne om indianernes
gamle rettigheder til at fiske, jage, samle og spille. Disse ting var nedfældet
i en traktat fra 1854. I hvert fald retten til at fiske, jage og samle
– det der i juridisk kaldes ”usus fructus”, det vil sige brugsretten til
noget man ikke ejer. Retten til at spille var ikke præciseret i traktaten,
men ved hjælp af hvide jurister og masser af lobbyarbejde fik indianerne
i 1984 overbevist Washington om , at indianere altid havde spillet – det
havde været en del af deres liv. Det troede Washington ikke rigtig
på, men der blev fremlagt dagbøger og breve, hvor jesuittermunke,
missionærer og opdagelsesrejsende havde skrevet, at indianerne spillede
og væddede om alt muligt.
I Mystic Lake reservatet får hvert stammemedlem omkring
35.000 buck skattefrit om måneden. (Da de hvide begyndte at handle
med indianerne var et buckskin (hjorteskind) lige så godt som rede
penge. I dag er ordet buck blevet hængende som slang for dollars.
Ud over de mange penge pr. måned betaler stammemedlemmerne ikke
til hospitaler, læger eller medicin, og der er ligeledes gratis uddannelse
for dem alle.
Det er desværre ikke alle stammer der har været
lige heldige. I Net Lake kasinoet har hvide fuldstændigt overtaget
kontrollen, så der ikke er noget overskud til stammen.
Vi har flere gange været i Mystic Lake, som er Minnesotas største
kasino. Man spiser meget billigt og i det hele taget minder det meget,
om det vi har set i Las Vegas og Reno.
Duwamishhøvdingen Seattle holdt sin berømte tale til præsident
Franklin Pierce efter at stammen havde afstået sit land i staten
Washington til de hvide. Efter at have profeteret at de hvide vil uddø,
slutter Seattle sin tale således:
Bliver man ved med at besmitte sin seng, vil man en nat
blive kvalt i sit eget møg. Men når I forgår, vil I
stråle klart, antændt af kraft fra den Gud, der bragte jer
til dette land og lod jer herske over landet og den røde mand.
Denne skæbne er en gåde for os. For vi forstår
ikke,
når alle bisoner er slagtet,
de vilde heste tæmmet,
skovens hemmelige kroge
fyldt med lugten af mange mennesker
og synet af modne bakker skændet af talende tråde.
Hvor er skovtykningen?
Borte.
Hvor er ørnen?
Borte.
Det er liv
Retur til Hovedmenu
|